I de seneste år er der sat større og større fokus på at anvende færrest mulige af specielt jordens ikke fornyelige ressourcer og genanvende flest mulige ressourcer efter brug, samt tilstræbe de færreste og mindst mulige miljøpåvirkninger og miljøeffekter, når vi fremstiller råvarer og produkter, samt når vi anvender produkterne og driver, vedligeholder og bortskaffer produkterne.

Ønsker en kommune at arbejde aktivt med disse forhold er det en meget god ide at udarbejde og vedtage en politik med de mål og krav, som kommunens politikere ønsker efterlevet.

Der tales om produkternes livscyklus eller “vugge til grav” for alle produkter med normalt 5 livscyklusfaser:

Dette gælder også for f.eks. bygge- og anlægsprojekter. Forløbet er kort fortalt:

Til brug for et produkt udvindes og fremstilles der forskellige råmaterialer og råvarer. Dernæst fremstilles forskellige byggevarer, og der udføres bygninger og anlægges fx ledningssystemer til infrastruktur, hvorefter der sker drift og vedligeholdelse af disse bygninger og anlæg. Til sidst sker der en genanvendelse/bortskaffelse af bygninger/anlæg, der ikke kan eller skal anvendes mere - eller der sker fornyelse af eksisterende bygninger/anlæg, således at de hele tiden kan anvendes svarende til dagens standard og krav.

Dette gælder også inden for vandforsyning, afløb, gasforsyning, tele etc. Det vil sige inden for de arbejdsområder, hvor SSTT arbejder med anvendelse af NO-DIG-metoder til såvel nyanlæg som fornyelse.

I denne forbindelse er der opstået - eller rettere, er under udvikling - en række værktøjer/ metoder. Især livscyklusvurderinger og miljørigtig projektering, som omtales nærmere i appendix A.

Brugerne kan f.eks. anvende resultaterne fra disse metoder/værktøjer, når de skal dokumentere, at de lever op til virksomhedens miljømål. Dette vil oftest bestå i at identificere specielt store påvirkninger af miljøet i én eller flere faser i et produkts livscyklus (produktion, anlægsudførelse, drift etc.).

Endvidere anvendes resultaterne i forbindelse med fx miljømærkninger og -deklarationer af produkter (“Svanen”, “Blomsten” etc).

Udbyderne kan f.eks. anvende resultaterne, når de over for en bruger skal dokumentere påvirkninger og effekter på miljøet fra deres produkter og metoder. Dette vil oftest inden for NO-DIG-arbejder bestå i levering af en række oplysninger/data om firmaets NO-DIG metoder/produkter.

Ofte kan en indledende, oversigtlig livscyklusvurdering identificere de vigtigste påvirkninger af miljøet. Dette betyder, at udbyderne også med fordel kan anvende resultaterne i forbindelse med produktudvikling, indkøb af licenser, sammenligninger ved indkøb af materialer til produktion af f.eks. strømper og ved indkøb af maskiner.

Flere livscyklusvurderinger af blandt andet rørmaterialer fra begyndelsen af 1990’erne viser, at de største miljøpåvirkninger, herunder specielt energiforbrug og emissioner, forekommer fra anvendelsen af maskiner i udførelsesfasen, samt at kendskabet til miljøpåvirkninger i den meget lange driftsfase er meget begrænset. Der kan i denne forbindelse specielt henvises til Nordisk Plaströrgruppes ”Miljøvurdering af afløbsrør i PVC, PE, PP og Beton (se referencer) samt ”Hur tolkas en LCA-rapport?” (VA-Forsk 1998-17) (se referencer).

I sidstnævnte rapport findes en lang række erfaringer, faldgruber mv. omkring anvendelse af LCA (livscyklusanalyser) og tilhørende rapporter.

Ved konventionel ledningsarbejde domineres udførelsesfasen af energiforbrug og emissioner i forbindelse med transport, gravning og tilbagefyldning.

I 2002 udkommer fra Nordisk Plaströrsgruppe en ny undersøgelse, som afdækker miljøpåvirkninger og økonomiske konsekvenser af netop driften af afløbssystemer. Der ses i denne undersøgelse specielt på forstoppelser, indsivning mv. Herunder anvendelsen af lastbiler til spuling, driften af pumpestationer og renseanlæg.

Her kan det være meget nyttigt at slå et par definitioner fast, idet der i denne “nye verden“ bruges mange nye begreber - og desværre ofte forskellige ord for de samme forhold.

Livscyklusvurderinger
(eller Livscyklusanalyser, LCA efter det engelske Life Cycle Assessment)

“Livscyklusvurdering er en systematisk indsamling, undersøgelse og vurdering af miljøpåvirkninger og deraf følgende miljøeffekter, som f.eks. et bygværk eller en bygningsdel giver anledning til i hele dets livscyklus.”

“Bygværket” er her en afløbsledning, en pumpestation, en vandledning etc.

I bred forstand kan livscyklusvurderinger defineres som et tekniskvidenskabeligt værktøj til kortlægning og evaluering af miljømæssige påvirkninger og konsekvenser af alle aktiviteter i et bygværks livscyklus. Tekniskvidenskabeligt, fordi der i dag i vid udstrækning indgår vurderinger, som kræver en ikke uvæsentlig faglig baggrund såvel inden for det produkt, som vurderes, som inden for metoderne til livscyklusvurdering, jf. appendix A.

Miljørigtig projektering

“Miljørigtig projektering er en systematik for projektering, der sikrer, at bestræbelserne på at mindske de negative miljøeffekter fra et bygværk i hele dets livscyklus, inddrages i projekteringen.”

Livscyklusvurderinger og miljørigtig projektering er derfor to sider af samme sag,
nemlig at tilstræbe færrest og mindst mulige miljøpåvirkninger og miljøeffekter/-konsekvenser fra et bygværk.

Miljøpåvirkning og miljøeffekter er derfor to helt centrale og afgørende forhold. Inden for miljørigtig projektering defineres miljøpåvirkninger og -effekter:

Miljøpåvirkninger

“Miljøpåvirkninger er enhver påvirkning af bygværket i dets tilblivelse og livsforløb, der resulterer i effekter på ressourcer, menneskers sundhed, og det ydre miljø.”

Miljøeffekter

“Miljøeffekter er enhver ændring af ressourcer, menneskers sundhed og af forhold i det ydre miljø.”

Miljøpåvirkninger

Miljøpåvirkninger (og -effekter) inddeles som følge af definitionen på miljøpåvirkninger normalt i tre hovedgrupper:

• Påvirkninger, der giver ressourceeffekter
• Påvirkninger, der giver sundheds- og ydre miljøeffekter
• Påvirkninger, der giver sundhedseffekter i arbejdsmiljøet

Inden for hver af disse er i det følgende listet de parametre/forhold, som det i dag er normalt at beskæftige sig med.

Når der skal gennemføres livscyklusvurderinger og miljørigtig projektering, er det disse parametre og forhold, man som bruger og udbyder skal forholde sig til i alle faserne i produktets levetid, jf. ovenfor.

Påvirkninger, der giver ressourceeffekter

• Materialeråstoffer (forbrug af alle materialer til bygværker/produkter)
• Vand (specielt forbrug af rent grundvand)
• Energiråstoffer (forbrug af forskellige former for energi)

Påvirkninger, der giver sundheds- og ydre miljøeffekter

• Emissioner til jord (kemiske og biologiske stoffer, som kan medføre længerevarende eller permanent forurening)
• Emissioner (udledninger) til luft (og dermed påvirkning af det globale, regionale og lokale miljødrivhuseffekt, effekter på ozonlaget)
• Energifremstilling
• Materialefremstilling
• Transport
• Affaldsbehandling
• Fast affald (bortskaffelsen)
• Støj og vibrationer (lydniveau fra maksiner mv.)
• Ændrede fysiske omgivelser (ændring af arealer for bygværker og dets omgivelser)

De stoffer, der oftest fokuseres på, er: NO_x, CO, CO₂, SO₂, VOC, PAH, tungmetaller, halogener, CFC-gasser, støv, cyanider og dioxiner, men andre stoffer, der kan skade miljøet, er selvfølgelig lige så vigtige at have med.

Påvirkninger, der giver sundhedseffekter i arbejdsmiljøet

Hudpåvirkninger (hudkontakt med farlige stoffer, allergi)
Termiske forhold (temperaturer)
Lys og stråling (svagt og stærkt lys, ioniserende stråling, radioaktivitet, cancer)
Støj og vibrationer (lydniveau og vibrationer fra maskiner, høreskader)
Ergonomi (belastninger af kroppen og arbejdsskader)
Luftkvalitet (gasser og partikler/støv, allergi)

Miljømål

Grundlaget for f.eks. en kommunes eller anden bygherres miljøvurderinger skal altid være et sæt mål og krav, som man politisk ønsker overholdt.

Målene opstilles for at have noget konkret at styre efter. Er målene målbare, præcise og realistiske, kan man på denne måde vurdere miljøpåvirkninger fra de enkelte anlægsmetoder mod hinanden.

Eksempler på overordnede mål og krav er:

Arbejdsmiljø:

Miljøskadelige stoffer må ikke forkomme på kommunens arbejdspladser eller i kommunens bygninger og anlæg.

Standarden på alle brønde og bygværker skal som minimum overholde arbejdstilsynets krav, og skal være således, at arbejdsmiljøet motiverer til ansvarsfuld og kvalitetsbevidst drift og vedligeholdelse.

Produkter:

De produkter, der anvendes i kommunens bygninger og anlæg, skal være fremstillet, udført og skal kunne drives i hele dets levetid med et minimum forbrug af energi.

Omgivelser:

Ved udførelse og drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger og anlæg skal borgere og andre, der færdes i kommunen, generes mindst muligt af støj, støv og
lugt. Og omgivelserne skal generes mindst muligt ved optagelse af arealer, mindsket trafiksikkerhed, ødelæggelse af grønne områder og ligende.

Sådanne overordnede, politiske mål skal normalt deltaljeres og gøres målbare efter behov, ligesom tilsvarende - mere eller mindre strenge - mål og krav kan opstilles for alle de øvrige områder inden for miljøpåvirkninger.

På denne måde fastlægges der grænser dels for omfanget af Miljørigtig projektering i kommunen, dels for bedømmelsen af resultaterne: Hvad er godt nok for miljøet i denne kommune?