Når de nødvendige forundersøgelser er afsluttet, og projektet skal udføres, er der nogle rutiner for, hvorledes forarbejdet bør udføres for at opnå en effektiv renoveringsudførelse, så som:

• Eventuelle planlagte overpumpninger inkl. tidsrum og antal berørte forbrugere
• Planlagte trafikreguleringer og tilhørende advisering
• Afpropning af ledninger (tidspunkter, tidsforbrug og antal stikledninger)
• Arbejdsgrubers størrelser og beliggenheder
• Undersøgelse af gennemgående dimension på det eksisterende rør – mindste diameter afgør PE-rørets diameter. For vandledninger er rørdimensionen fastlagt på forhånd. Her kan en afskrabning af indvendige belægninger komme på tale
• Kontrol af retningsændringer på det eksisterende rør

De nødvendige forberedende arbejder vil som oftest være afhængige af, hvilket medie røret skal transportere, og om det er en afløbs- eller trykledning. Det forberedende arbejde ved en afløbsledning vil f.eks. bestå af:

• Kontrol og evt. slibning af indragende stik , rørdele og forskudte samlinger på det eksisterende rør
• Kontrol og evt. slibning eller rodskæring af punktvise faste aflejringer
• Eventuel højtryksspuling/rodskæring
• Afpropning af døde stik
• Genopretning af den eksisterende ledning eller dele deraf ved kraftig deformation

Dimensionering og svejsning

Projektering af slipliningsopgaver foretages efter gældende dimensioneringsprincipper. Under referencer er nævnt litteratur om emnet, hvor især skal henvises til:

”Renovering af afløbsledninger – retningslinier for valg, dimensionering og udførelse” (se referencer) og ”Renovering af vandledninger – retningslinier for valg, dimensionering og udførelse” (se referencer). Begge er udgivet af Teknologisk Institut, Rørcenteret.

Sliplining med PE-rør anvendes hovedsageligt til renovering af trykledninger og især hvor det indvendige tryk er dimensionsgivende for valg af rørets tryktrin. PE-røret bør derfor designes i henhold til de samme principper som for nye rør. Tyndvæggede PE rør kan af og til anvendes, forudsat det sikres, at det eksisterende rør kan yde tilpas støtte, samt at fuldstændig injicering af hulrummet kan opnås, således at der ikke er nogen del af der nye rør, der ikke understøttes. Dette er ofte svært at kontrollere, hvorfor tyndvæggede linere ikke foretrækkes til sliplining af trykrør metoden.

For gravitationsledninger kan den ydre belastning være dimensionsgivende. I denne situation kan der vælges et PE-rør med stor vægtykkelse. Her vil man undertiden vælge at injicere, men blot for at fastholde PE-røret i den planlagte position. Her stilles ikke så store krav til injiceringens styrke.

En anden mulighed er at udføre projektet med en hulrumsinjicering med mørtel, der indgår som et egentligt konstruktivt element i det samlede lednings- konstruktion. Det skal her præciseres, at en total injicering er nødvendig. Samtidig skal det påpeges, at kontrol af en sådan er besværlig. I alle tilfælde skal PE-røret designes således, at det kan modstå ikke blot de interne og eksterne kræfter i driftssituationen, men også belastningen under installationen – især trækkræfter og injiceringstryk.

Generelt skal PE-røret ved sliplininger, ud over interne og eksterne belastninger i driftssituationen også dimensioneres under hensyntagen til den nødvendige trækkraft samt den maksimalt tilladelige krumning af røret i installationsfasen.

Endelig er det nødvendigt at projektere fastspænding eller forankring af den færdige sliplining. Ændringer i PE-materialets temperatur eller ændringer af trykket i den færdige ledning kan indebære store længdeudvidelser eller sammentrækninger af PE-ledningen. Den nævnte forankring skal sikre, at tilslutningerne mellem PE-ledningen og det tilgrænsende ledningsnet ikke beskadiges eller bliver utæt ved de nævnte ændringer af PE-ledningens længde.