Når entreprenøren skal til at starte på en opgave, er der en række forskellige punkter, der bør afklares forud for igangsætningen.

Det bør undersøges om:

• Opgaven er entydigt beskrevet
• Information til berørte beboere iht til aftale/beskrivelse er udført
• Det valgte mandskab kan magte opgaven
• Spulegrejet passer til renseopgaven
• Nødvendigt afspærringsmateriel forefindes på vognen

For planlæggeren bør denne specielt sikre sig, at den valgte entreprenør har det materiel, der skal bruges til opgaven, samt at det valgte mandskab kan magte opgaven. Det vil igen sige at planlæggeren skal være langt bedre til at stille krav til spuleentreprenørerne.

Spulemateriel

I dette afsnit vil omtales de såkaldte højtryksspulere da disse vogne er de mest udbredte indenfor oprensning af ledningsanlæg.

For spulemateriellet skal man være specielt opmærksom på følgende forhold.

Spulevogne

I dag fremstilles der overordnet 3 typer spulevogne. Typemæssigt kan spulevognene inddeles i:

• Separat spulevogn
• Spulevogn og slamsuger (Kombivogne)
• Genbrugsvogn med slamsuger

Spulevogne benyttes typisk til opgaver hos private ledningsejere, hvor der er problemer med stikledningen, faldstammer eller lignende. I disse tilfælde er det sjældent nødvendigt at suge løsnet materiale op fra ledningerne. Spulevogne kan, som navnet siger, kun spule ledninger og er derfor velegnet til sådanne opgaver.

Spulevogne med slamsuger eller kombivogne er de mest almindelige i Danmark. Disse benyttes både til oprensning af hoved- og stikledninger m.v.. Vognene er forsynet med en højtrykspumpe til spulingen og en vakuumpumpe til slamsugningen.

Genbrugsvogne er blevet et mere almindelige syn i Danmark. Genbrugsvogne suger spulevandet fra ledningen op og genbruger det efterfølgende. Genbrugsvogne er velegnet til opgaver, der kræver meget vand eksempelvis større ledninger. Genbrugsvogne er ligesom kombivogne forsynet med både en højtryks- og en vakuumpumpe.

Spulehoved

Spulehovedet kan sammenlignes med en gravemaskines skovl, hvor der skal benyttes forskellige størrelser afstemt efter arbejdets art.

Overordnet findes der tre typer spulehoveder:

• Det konventionelle spulehoved
• Spulehoved med kegle
• Spulehoved med rør

Ved det konventionelle spulehoved vendes vandstrømmen ikke, men skal selv finde vej ud af dysehullerne, hvorimod vandstrømmen vendes ved de to andre typer.

3 typer spulehoveder

Svenske forsøg har vist, at renseeffekten er størst, når vandstrålen ikke kommer på dråbeform (forstøvning). Derfor hænger valg af vandtryk, udformning af spulehoved og dysehuller nøje sammen, når opgaven skal planlægges. Som det kan ses på spulehoved 1, opstår der et stort tryktab, når vandstømmen skal vendes, hvorimod de to øvrige har langt mindre tryktab, fordi vandet føres rundt i spulehovedet.

Spuleslanger

For at rense ledningerne bedst muligt skal valg af vandmængde, slangelængde og -dimension tilpasses opgaven. Nedenfor er angivet vejledende kriterier til valg ved forskellige rørdimensioner

Slanger findes typisk i 3 typer af materiale, nemlig plast-, gummi- og hydralikslanger. Kort omtalt er hydraulikslanger tunge, elektrisk ledende og der opstår let en flosset overflade af armering med deraf følgende risiko for rifter eller sår med tilhørende infektioner.

Plastslanger er lette, men stivere end gummislangen, der derimod har vægten imod sig. Det er oftest plast- og gummislanger, der anvendes i Danmark.

Vandtrykket måles oftest tæt ved pumpen ved et manometer. Som omtalt under spulehoveder er det vandtrykket ved spulehovedet, man som operatør skal være opmærksom på. Derfor skal fratrækkes det tryktab, der opstår mellem manometer og spulehovedet, altså typisk slangedelen.

Såfremt der fra ledningsejeren stilles krav til det benyttede spuleudstyr, uanset at det er besværligt for entreprenøren at skulle skifte slange eller spule-tryk/hoved, kan gevinsten være besparelser i vandforbruget, færre over-/undertryksuheld i stik og dermed færre utilfredse borgere.

For entreprenøren vil mindre vandtryk, ”rigtigt” valg slangedimension, tilpasset vandmængde i forhold til udstyr medvirke til mindre slidtage, færre erstatningssager og dermed forhåbentligt for alle en bedre og billigere oprensning.

Spulemandskabets erfaringer

Omkring det udførende spulemandskab skal planlæggeren specielt være opmærksom på følgende forhold:

Uddannelse

Der findes i dag ikke en egentlig uddannelse af spuleoperatører i Danmark. Uddannelse af nye operatører sker typisk ved en såkaldt ”føl-ordning”.

I at-meddelelse nr. 4.04.18 ”Arbejde med højtryksrenseanlæg” fremgår, at den, der arbejder med højtryksrenseanlæg, skal:

• have godt kendskab til anlæggets sikkerhedsmæssige funktion, udstyr og pasning
• være velinformeret om de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, der gælder for arbejdet med anlægget
• have tilegnet sig en sikker arbejdsteknik, som bedst muligt værner mod ulykkes- og sundhedsfarer under arbejdet.

Det er således arbejdsgiverens pligt at sørge for, at spuleoperatørerne opnår og overholder disse krav.

Så for at kunne rense et ledningsanlæg til det stillede kvalitetskrav, må mandskabet nødvendigvis have oparbejdet en viden og erfaring på fagområdet. Dette gælder for såvel materiel, arbejdets udførelse, sikkerhed og arbejdsmiljø, kloaksystemers udformning samt de for områdets gældende love og bekendtgørelser.

For denne faggruppe gælder, at det i mange tilfælde er énmandsfirmaer, dvs. arbejdsgiver og operatør er en og samme person, og dette kan måske medføre konflikt på de før omtalte videns- og erfaringsområder.

Det er derfor ønskeligt, at der snarest muligt etableres et uddannelseforløb for eksisterende og kommende operatører samt administrative medarbejdere. Således vil det kunne sikre, at arbejdet med rensning af ledningsanlæg udføres på en mere sikker og forsvarlig måde for både mandskab, ledningsanlæg og omgivelser.

Sikkerhed og sundhed

Ved højtryksrensning af afløbssystemer findes der en mængde faktorer, der kan skabe utilsigtede situationer for operatører såvel som for de nærliggende omgivelser. Nogle af disse faktorer skyldes menneskelige fejl, andre forkert/manglende udstyr, dårlig vedligeholdelse eller planlægning.

Da der for tiden ikke findes en egentlig uddannelse på området, kan det heller ikke komme bag på nogen, at de regler og bekendtgørelser, der eksisterer på området, måske ikke er kendte i fuldt omfang hos de udførende firmaer.

Derfor omtales afsnit fra kloakbekendtgørelsen med de oftest anvendte paragraffer samt den omtalte arbejdstilsynsmeddelelse kort i det følgende. CEN’s tekniske komité har netop sendt en norm til høring for dette fagområde, men da der endnu ikke er indgivet høringssvar, kan denne norm ikke på nuværende tidspunkt behandles nærmere her.

Kloakbekendtgørelsen

“Bekendtgørelse med kloakarbejde m.v.”, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 med ændring nr. 9 af 14. januar 1988, omhandler en række krav til bl.a. indretning af arbejdssted, hjælpemidler, udførelse af arbejdet, beskyttelsesudstyr og velfærdsforanstaltninger.

For arbejdsstedet gælder, at såfremt det er muligt, skal højtryksspulingen foretages fra terræn. Hvis en nedstigning i kloakanlægget bliver nødvendigt, må ledningerne ikke være under 120 cm (dog er der set dispensationer ned til 80 cm ledninger). Nedstigning i kloakanlæg kan eksempelvis være aktuelt ved faste aflejringer, rørstumper, mursten o.lign., der ikke umiddelbart kan fjernes ved højtryksspuling. En særlig betingelse er dog, at opholdet i brønden eller ledningsdelen ikke kunne forudses, og at arbejdstiden heri maximalt udgør 5 minutter.

Såfremt det er nødvendigt at arbejde fysisk inde i et ledningsanlæg, er der krav om bl.a. måleudstyr til registrering af forskellige luftarter, hejseværk og vagtmand. Hvis opholdet forventes at vare længere end 5 min., udløser dette øgede sikkerhedsforanstaltninger såsom ekstra vagtberedskab og mekanisk ventilation, hvis det vurderes/måles, at den stedlige udluftning ikke er tilstrækkelig.

Under afsnittet for tekniske hjælpemidler skal der for farligt maskineri, der fjernbetjenes, være placeret et nødstop i umiddelbar nærhed af maskineriet. Ligeledes skal sikres, at ansatte ikke kommer i kontakt med det opsugede materiale eller udsættes for sundhedsskadelig påvirkning, eksempelvis aerosoler eller skadelige dampe/luftarter.

Desuden er der krav til beskyttelsesudstyr. Der skal eksempelvis benyttes særligt arbejdstøj, eventuelt masker, såfremt tilbageslag af spulevand med tilhørende bakterieflora ikke kan undgås, eller når spuling ikke kan foretages fra terræn. Herudover er der nøjere beskrevet, hvorledes arbejdstøjet og de personlige værnemidler skal opbevares, behandles og vaskes.

Arbejdstilsynets krav til velfærdsforanstaltninger (spiserum, omklædningsfaciliteter, baderum etc.) skal ligeledes overholdes.

For samtlige ovennævnte krav gælder, at arbejdsgiveren drages til ansvar og straffes, såfremt Kloakbekendtgørelsens krav ikke overholdes.

Arbejde med højtryksrenseanlæg

Denne at-meddelelse nr. 4.04.18, oktober 1990 ”Arbejde med højtryksrenseanlæg” præciserer og skærper nogle af kravene fra kloakbekendtgørelsen.

Eksempelvis fastslås, at højtryksrenseanlæg er anlæg med et tryk større end 25 bar, og at anlæg med tryk over 70 bar kun må benyttes af personer over 18 år, medmindre dette indgår i en lærlingeuddannelse eller lign..

Der stilles krav til, at der anvendes to-hånds greb på sprøjterør eller lign., ergonomisk aflastning, fodtøj med skridsikre fodsåler, og at anvendelse af anlæg med forbrændingsmotorer indendørs kræver effektiv bortledning af udstødningsgassen.

At-meddelelsen foreskriver, at der skal anvendes vandtætte handsker og forklæde eller dragt, hvor kloakbekendtgørelsen kun kræver dette ved nedstigning i kloakanlægget. Ligeledes er der krav om, at høreværn er påbudt, såfremt støjbelastningen overstiger 85 dB(A), samt at der normalt skal benyttes øjenværn til beskyttelse mod aerosoler og væskedråber.

Ligeledes beskriver at-meddelelsen krav til omfanget af en intern oplæring og instruktion i anvendelse af udstyret. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre dette.

Endvidere skal højtryksrenseanlæggene efterses og vedligeholdes og være i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Dette forudsætter, at slidte eller defekte dele udskiftes samt at leverandørernes forskrifter overholdes.

Slutteligt skal spuleentreprenøren sikre den nødvendige skiltning og afmærkning.

Dokumentation af det udførte arbejde

Planlæggeren bør endeligt sikre, at al oprensning afrapporteres i en eller anden form. Dette for at sikre, at arbejdet bliver udført tilstrækkeligt grundigt, men så absolut også for at opnå et redskab til planlægning af fremtidige renseopgaver.

Planlæggeren bør udarbejde et spuleskema, og gennemgå det med spuleentreprenøren, da der kan være forskelle mellem de forskellige bygherrer. Det er således ikke unormalt, at der ved rensning skal dokumenteres:

• Dato, operatør, materiel og andre basisoplysninger
• Anslåede oprenset sand/stenmængder på de oprensede ledninger
• Placering af forstoppelser
• Bemærkningsfelt til øvrige oplysninger

Desuden kan der opstå situationer, som ikke kan noteres i skemaet, men som kan være af væsentlig karakter for ledningsejeren. Disse kan noteres i en logbog eller afvigelsesrapport og kan eksempelvis indeholde oplysninger om:

• Afvigende kortgrundlag
• Fejlkoblinger
• Bagfald
• Særlige forhold, eksempelvis indsivning, særlig lugt i slam, forurening, kluklyde osv
• Oplysninger fra beboere i området til operatør

Under udførelsen af entreprisen kan der nok med fordel afholdes et byggemøde for at få indsamlet de registrerede oplysninger, specielt de af særlige karakterer. Så kan pågældende ledningsejer få igangsat eventuelle nødvendige tiltag. Det kunne være vigtige oplysninger, der ville være ærgerlige at vente på som eksempelvis, hvis der konstateres forurening i en ledning, at pågældende udleder bliver gjort bekendt med denne og kan få denne stoppet.

På samme vis bør der ved entrepriseafslutningen afholdes en aflevering/byggemøde, hvor der foretages en gennemgang af entreprisen